Her på Svartingedal Skole har vi nogle dygtige og engagerede medarbejdere og herunder kan I lære dem lidt bedre at kende:
LÆRERE | |
|---|---|
Mia Kirstine AgerupJeg er lærer på skolen og underviser mest i dansk og engelsk på mellemtrinnet. Man kan også finde mig på skolebiblioteket, hvor jeg er skolebibliotekar. Jeg blev uddannet lærer i 1992 fra Blågårdseminarium. Det er utroligt givende at være lærer. Det samspil man opbygger med eleverne, den udvikling man får lov til at følge og være vidne til og alle de mange grin, man deler i løbet af en skoledag Når jeg ikke arbejder på Svartingedal Skole, kan jeg godt lide at gå ture i skoven, læse bøger, rejse, grine højt, øve mig på at strikke, drikke kaffe og være sammen med min familie og mine venner. Jeg bor i Rønne med min kæreste. Jeg har 2 drenge, Tobias og August. | ![]() |
Lotte Marie FinneJeg underviser i dansk på mindre hold for elever med fokus på læsning, billedkunst, historie og kristendom. | ![]() |
Rikke Birch PlambækJeg underviser i matematik, natur og teknik og idræt i indskolingen og mellemtrinnet. Derudover varetager jeg madkundskab i 6. Klasse. Jeg er uddannet tilbage i 1996 på Vordingborg seminarium. Jeg har arbejdet i specialklasser, indtil de blev nedlagt, hvilket medførte, at jeg uddannede mig til inklusionsvejleder. Jeg er gift og har to drenge (Magnus og Mathias) og er bosiddende i Rønne. | |
Marianne Grøn SørensenBeskæftigelse: Børnehaveklasseleder. Pædagogisk tilgang/overbevisning: | ![]() |
Andreas WesthJeg er musiklærer for alle klasser, matematiklærer i 4. og 5. klasse, Derudover står jeg for morgensamlingen hver fredag og diverse arrangementer, der kræver noget musik. I min fritid underviser jeg Bornholmergardens trommekorps og spiller en masse musik i mange forskellige bands.
| ![]() |
Pia Kofoed FrederiksenJeg er klasselærer i 3A, hvor jeg har dansk, billedkunst og idræt. Jeg underviser også i billedkunst i 1. og 2. klasse. Desuden har jeg håndværk & design i 7. klasse plus HDS-valghold i både 7. og 8. klasse. Ud over at være uddannet lærer er jeg også cand. mag. i Performance Design og fransk fra Roskilde Universitet. | ![]() |
Stig Vestergaard ThomsenAnsat som folkeskolelærer på Svartingedal Skole pr. 1. august 2021. Jeg er uddannet som folkeskolelærer fra KDAS-lærerseminarium her på Bornholm. Jeg underviser i udskolingen.
| ![]() |
Christina HallbergJeg blev uddannet lærer i 2008, men har undervist siden 2006. Jeg har linjefag i matematik, historie, religion, fysik/kemi og billedkunst. I min fritid kan jeg godt lide at være kreativ indenfor forskellige områder, mest laver jeg smykker, strik og hækling - alt sammen kun til privatforbrug, samt gaver til familie og venner. | ![]() |
Dorthe Pauck DueJeg er startet her på Svartingedal Skole d. 1.8.22. Jeg har været lærer siden 1994, hvor jeg blev uddannet på Hjørring Seminarium med linjefag i matematik og fysik/kemi. Senere har jeg taget uddannelser som bl.a. praktikvejleder og matematikvejleder. Jeg elsker at arbejde med matematik, og er også beskikket censor i skriftlig matematik, og formand for lokalafdelingen af Matematiklærerforeningen. Jeg underviser næsten altid i udskolingen (7., 8. og 9.klasse), fordi det først er der, eleverne starter med at have fysik/kemi. Jeg har tidligere arbejdet på større skoler i Rønne, så det er nyt, spændende og anderledes at være her på Svartingedal. I min fritid bruger jeg en del tid på bevægelse. Jeg har tidligere spillet meget badminton og har løbet en del, men de sidste 3 år har jeg brugt meget tid på at cykle (Mtb., racer, hometrainer og spinning), forbi jeg har været med på Team Rynkeby Bornholm. Vi tog turen fra Rønne til Paris i sommer. Nu glæder jeg mig til at have mere tid til at være sammen med venner og familie- især mine 3 voksne børn, der alle bor på Sjælland. | ![]() |
Maiken AdelstenJeg blev ansat på Svartingedal den 1/8-2022, men det er langt fra mit første lærerjob, da jeg dimitterede fra Zahles Seminarium i 1995. Sprogindlæring har min store interesse, hvad enten det drejer sig om dansk, engelsk eller Dansk Som Andetsprog (DSA) Derfor underviser jeg i dansk i udskolingen og er læsevejleder på skolen, og tre dage om ugen er jeg konsulent netop i dansk, engelsk og DSA på Center for Undervisningsmidler i Rønne. Også i min fritid beskæftiger jeg mig med danskfaget, idet jeg er beskikket censor i skriftlig fremstilling og næstformand i Dansklærerforeningen. Der kan jeg møde og samarbejde med andre ildsjæle omkring faget. Jeg elsker at udforske og opleve nyt, hvad enten det er i form af uddannelse (læsevejleder, læringsvejleder og master i IKT og læring samt om lidt Andetsprogspædagogik) eller rejser til udlandet, som kan bestå af lidt længere rejser i ferier eller weekendture til europæiske storbyer. Jeg har datter, søn og svigerdatter, som alle bor uden for øen, ligesom min kæreste, så det bliver også til en del ture til andre dele af Danmark. Ellers er jeg vild med dyr, og i min have har jeg både fugle (mere end 100…), kanin og marsvin. | ![]() |
Mikkel Koch Lund-ThelanderJeg er lærer i fagene Skovskole, matematik, historie, kristendom og Håndværk & design. Jeg har altid været glad for at bruge en praktisk indgangsvinkel til min undervisning og har også fået meget håndværkserfaring fra min tid, hvor jeg arbejdede som smed på et skibsværft. Derfor var det også naturligt at kombinere den viden, da jeg valgte at uddanne mig som lærer. Jeg har i 17 år arbejdet med bl.a. faglig værkstedsundervisning på en efterskole. Det har altid givet mig god mening, at man også lærer boglige fag gennem hænderne, både i sløjd og de kreative fag, men også i naturen. Jeg holder selv meget af at være kreativ i min fritid, både i værkstedet, men også med at opfinde nye ting ud af, hvad man kan skille ad og samle til noget nyt. Udover at være på værkstedet derhjemme, er jeg tit på tur ude i naturen, på jagt med min trofaste hund eller i Hasle Sejlklub som træner for Junior sejlerne. | ![]() |
Alice Marie AndersenMit navn er Alice. Jeg har været lærer på Svartingedal Skole siden november 2023, men har undervist lige siden, jeg blev uddannet fra Vordingborg Seminarium i 2013. For mig handler undervisning ikke kun om faglige mål – det handler i lige så høj grad om relationer, trivsel og om at skabe en hverdag, hvor vi har det godt sammen. Når vi trives, lærer vi nemlig også bedre (og har det lidt sjovere undervejs). Jeg bestræber mig altid på at kombinere seriøs faglighed med et glimt i øjet – for læring må gerne følges af et smil. Mit mål er, at eleverne ikke blot husker, hvad vi har arbejdet med, men også oplever skolen som et sted, hvor man føler sig set, hørt og godt tilpas. | ![]() |
Caroline Fuglsig LeidesdorffJeg underviser i dansk, historie og kristendomskundskab på mellemtrinnet og i udskolingen. Jeg kommer helt ovre fra det mørke Vestjylland og boede i mange år i Aarhus, inden jeg besluttede at rykke teltpælene op og drage på eventyr, hvilket førte mig til Bornholm. Foruden min læreruddannelse er jeg uddannet journalist og har arbejdet som skribent på både en lokalavis og magasiner. Drømmen om at undervise trak dog i mig, så jeg valgte at sadle om i 2020. Jeg elsker at være lærer, og det er en beslutning, jeg dagligt bliver bekræftet i var den helt rigtige. | |
Anja Anette ThomsenJeg startede her på skolen i lærer-praktik, blev tilbudt en vikar-stilling og så blev jeg bidt af faget, mere end jeg ellers var. Nu er studiet sat på online og jeg er fast på skolen som støtte i 8. klasse, hvor jeg har været i ca.1½ år. Derudover er jeg er primærlærer i 3.b, og har dem i kristendom, historie og dansk. Jeg går op i én sport, nemlig hundetræning og mest politihunde-træning. Jeg har været udtaget till DM tre år i træk i denne sport (Dansk Politihunde Forening) og bruger MANGE timer efter arbejde, på lige netop min schæferhund. | ![]() |
| |
Linn UlekleivJeg er født og opvokset i Norge, men flyttede til Danmark i 2003. Jeg har altid været ovenud interesseret i mennesker, psykologi, relationer, og hvad der driver os hver især og i fællesskab. Jeg har en atypisk uddannelse, der består af starten af en norsk læreruddannelse, der oplevedes for ”firkantet”, og ikke passede til mig. Jeg flyttede derfor min uddannelse over i universitetssystemet, hvor man dengang stadig kunne vælge fag, der passede sammen, og på den måde skræddersy sin uddannelse. Det endte med at blive til en bachelor i humaniora, med fordybelse i musikvidenskab og dramapædagogik. Jeg har undervist og arbejdet med mennesker lige siden, altså i snart 20 år. Først 10 år på friskolen Copenhagen City School i København, mens jeg sideløbende videreuddannede mig i menneskers udvikling, psykologi, stress, krop og bevægelse, med hovedvægt på dans. Nu er jeg blevet en lykkelig fast del af Svartingedal Skole, hvor jeg udover at undervise i matematik, billedkunst, musik og Natur/Teknik på mellemtrinnet, er en af tre medarbejdere der står for at udvikle og arbejde i den nye og spændende mellemform, Kompasset, der er startet op her i efteråret 24. Privat deler jeg livet men Jacob og vores to drenge, nogle høns, to katte, snart en hund, og hvem ved hvad der ellers skal ske. Vi er åbne for det meste, og elsker livet på vores naturgrund udenfor Hasle.
| ![]() |
PÆDAGOGER | |
|---|---|
Sørita DjurhuusUddannet børnehavepædagog fra 1988. Nøgleordet for mig må bestemt være "Kreativitet". Elsker at være kreativ med børnene med alle emner. Jeg har beskæftiget mig med det meste indenfor det område. ”Kan vi det ikke- så undersøger vi det” og bliver gode!- idéudvikler.. har altid gode ideer og går aldrig tom på det.- Elsker sjov og happenings med børnene. Privat:
| ![]() |
Kennet Holm-MortensenSkolepædagog tilknyttet flere forskellige klasser som støtte, derudover er jeg en del af SFO-teamet samt underviser i svømning i de klasser, der er så heldige at have det. Privat er jeg far til 3 drenge, gift med Camilla og bosat i Hasle – vi sejler i vores lille båd, når tiden er til det. Jeg cykler landevejscykling på et velgørenhedshold . Desuden laver jeg en masse gør-det-selv projekter hjemme.
| ![]() |
Gitte PihlJeg hedder Gitte, og er primært støtte i 1. Klasse. Jeg har mand, 3 Voksne børn, Og 5 børnebørn, hvoraf de 4 går på Svartingedal skole Og den ældste går i 10. Klasse på efterskole. Mine fritidsinteresser er banko og familien. | ![]() |
| |
Misha Fuhrmann-GibsonJeg er uddannet pædagog fra Københavns Seminarie på Strandvejen. Til dagligt er jeg bosat i Allinge sammen med min mand og vores to skønne børn. I min fritid holder jeg meget af at bage og kokkerere, lave kreative projekter med familien og hygge. Jeg er kreativ, har et rytmisk sind og går ind for trivsel, leg og glæde i alle børnehøjder. | ![]() |
Søren BayHejsa til alle, Jeg hedder Søren, og jeg blev i januar 2022 uddannet skole- og fritidspædagog. Jeg har været tilknyttet Svartingedal Skole siden oktober 2022, både i skoledelen, men også i SFO'en. Lige nu er jeg tilknyttet Spirerne, men man kan også rende ind i mig i SFO'en i ny og næ. For mig i det vigtigt, at børnene kommer hjem, og kan fortælle jer forældre, at i dag har været en fed dag at være i skole. Kan jeg være medvirkende til, at vi får sendt børnene hjem med et stort smil, og at de har haft en god dag, ja så har min dag bestemt også været en god dag. Jeg bor i Klemensker, hvor jeg deler et stort og gammelt hus med min bror, og fritiden går meget med projekter i huset. Og som mit billede antyder, så holder jeg meget af at lave mad. Mange glade hilsner. | ![]() |
Elisabeth WegnerHej, jeg hedder Lisa (Elisabeth…men alle siger Lisa), arbejder siden 12.9.22 i Svartingedal Skoles SFO som pædagog. Jeg elsker at arbejde med børn fordi de er så pur og ærligt og bare sød. Jeg kommer fra Tyskland-Berlin, er 45 år ung og mor til 2 sønner-Aljoscha 21 år og Karlo fylder snart 7 år. Jeg flyttede til Bornholm i Marts 21 sammen med Karlo. Jeg elsker de natur, ro og deceleration her på øen. Efter jeg afleverede min Bachelor i social pædagogik har jeg arbejdet i Berlin med unge flygtninge fra Afghanistan og Syrien. Jeg laver Musik siden næsten 30 år nu- som forsanger i forskellige band- jeg elsker at synge og laver musik med andre mennesker/ veninder. Tak for din engagement og undskyld for min dansk. | ![]() |
Sara Linnéa Ejby DamJeg er uddannet pædagogisk assistent i 2017. Her havde jeg min sidste afsluttende praktik lige her på Svartingedal skole. Efter endt uddannelse blev jeg fastansat, både i SFO’en og tilknyttet som støtte i asylklasserne. I det mere private liv, bor jeg i Sorthat sammen med min mand og vores hund. Her nyder jeg de dejlige omgivelser, vi har lige uden for døren med gåture på stranden samt i skoven. Derudover er jeg blevet gift ind i en familie, som har en kæmpe kærlighed til travsport og derfor går der også en del tid med at passe godt på og nusse om de firbenede. Svartingedal Skole har en stor plads i mit hjerte, da jeg er født og opvokset i Hasle og er den folkeskole jeg selv har gået på igennem hele min barndom. Stedet vækker derfor mange glade og gode minder for mig hver eneste dag, når jeg er på arbejde.
| |
ADMINISTRATION | |
|---|---|
Mona Merete MogensenSpecialist (skolesekretær) Jeg sidder på kontoret, hvor jeg beskæftiger mig med rigtig mange ting, både store og små. Jeg hjælper med IT, iPads-klassesæt, indkøb af materialer, sørger for bogføring og budgetopfølgning, elevadministration, personaleadministration, vikardækning og meget andet forefaldende arbejde. Jeg kom tilbage til skolen 1. juni 2015 som specialist, men er også uddannet lærer med linjefagene dansk, matematik, billedkunst, håndarbejde og special pædagogik. Jeg er gift og har to voksne piger samt fem dejlige børnebørn. Jeg kreativ i alle mulige afskygninger, strikker, hækler, syer, klipper, klistrer m.m. Elsker krimier, både som serier og film i TV, men også i bøger. Det bedste er nok i TV for så kan jeg samtidig sidde og strikke eller hækle – perfekt😊 Nyder at rode i min have og være sammen med min familie og venner. | ![]() |
Diana Christine Amlund PoulsenJeg er ansat på skolen fra 1. september 2023. Jeg er kontormedhjælper og er derfor primært at finde på kontoret. Jeg er her kun 3 dage om ugen og varetager mange forskellige kontoropgaver. Derudover får vi dagligt besøg af bl.a. elever, som har brug for hjælp enten til IT-udstyr eller trøst og et plaster. Jeg er født og opvokset på Bornholm, hvor jeg i dag bor på et lille landsted sammen med min mand og vores 3 børn. Man keder sig aldrig på landet – der er altid noget at tage sig til.
| ![]() |




















