Spirerne
Spirerne er en Ø-dækkende mellemform (hverken en egentlig almindelig skole, specialklasse eller specialskole, men netop noget imellem den almene pædagogik og specialpædagogik) målrettet børn i primært 0.-2. klasse. Der er der tilknyttet et team bestående af pædagoger og lærer, som hjælper børnene med at indgå i fællesskaber med andre børn og lære børnene gode rutiner i skoledagen. Målet er at børnene efter 2 år kan udsluses til den almene skole. Evt. med mulighed for støtte.
Spirerne er et visiteret tilbud, dvs. at der skal ansøges om plads via PPR. (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning).
Hos Spirerne er der god tid til at hjælpe og vejlede børnene, så en skoledag i faglig og social trivsel kan blive en realitet.
Samarbejdet med indskolingen prioriteres højt med henblik på at skabe en sammenhængende skoledag for det enkelte barn. Barnet tilknyttes en klasse og udslusningen foregår langsomt og i det rette tempo.
Spirerne deltager i aktiviteter sammen med indskolingen, herunder skovskole, fælles arrangementer mm.